Introduktion til arkitekturstyring
med fokus på Hvidbog om arkitektur for digitalisering

Kort om kurset

Hvidbogen om arkitektur for digitalisering fastlægger rammerne for forretnings- og it-arkitektur i de 33 initiativer i digitaliseringsstrategien og skal understøtte den digitale sammenhæng mellem myndigheder og forretningsdomæner.

Den fælles arkitektur for digitalisering skal på sikker vis understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor.

Arbejdet med forretnings- og it-arkitektur er en vigtig del af initiativerne. Det er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it i de enkelte initiativer og på tværs af porteføljen. Her inddrages hvidbogens principper og arkitekturregler såvel som standarder og referencearkitekturer.

Formålet med kurset er, at deltagerne får en forståelse af hvad forretnings- og it-arkitektur er og hvordan de får udbytte af arkitekturarbejdet i deres initiativer.

Indhold

På kurset behandler vi disse emner:

  • Forretnings- og it-arkitektur
    ”Hvad er arkitektur og hvordan skaber det værdi?”
  • Fællesoffentlige rammer for arkitekturarbejdet
    ”Hvordan sikrer vi at løsningerne hænger sammen?”
  • Arkitekturstyring
    ”Hvilke forventninger kan jeg have til min arkitekt?”

Undervisningsform

I undervisningen indgår præsentationer, diskussioner og øvelser, hvor stoffet relateres til deltagernes egen situation.

Målgruppe

Kurset henvender sig til projektledere og andre, der er involveret i styring af initiativer i digitaliseringsstrategien, fx initiativ-ejere og styregruppemedlemmer.

Varighed

Kurset varer fra 9-13 med efterfølgende frokost.

Kurset kan efter aftale gennemføres som en del af en heldagsworkshop internt i en myndighed eller et initiativ, hvor der fokuseres på emner, som er relevante i den pågældende kontekst.

Datoer

Kurset afholdes i København på følgende datoer:

  • 5. september 2017
  • 16. november 2017

Pris og tilmelding

Pris: 1.995 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende, når den er bekræftet.

Kontakt Bettina Nielsen via mail Bettina.Nielsen@s-d.dk eller på mobil 3094 9369.